Info
Om Askelæ

Info om ”Askelæ”



Åbningstider

Børnehaven har åbent 5 dage om ugen
(man.-fre.) fra kl. 7.30 – 16.00

Børnene skal møde i børnehaven senest kl. 8.45, da dagen begynder i fællesskab med sanglege kl. 9.00, hvor alle hilser på hinanden og synger sanglege sammen.

Det er meget vigtigt for børnene at være med fra dagens begyndelse, da barnet forbinder sig med dagens rytmiske opbygning og føler glæde, genkendelighed og tryghed ved at være med.

Klokken ca. 13 er dagens pædagogiske fællesarrangementer afviklet.

Fra 13-16 afhentes børnene løbende.

Tidsrummet 14-16 kaldes for eftermiddagspasning (tilmeldes særskilt ved behov derfor).

Tidligere havde børnehaven kun åben fra kl. 8-14. Vi vil gerne her give udtryk for den oprindelige ideelle tankegang med en åbningstid på 6 timer. Ideen er, at vi herved deler børnene med forældrene. Vi har børnene i 6 timer, forældrene har børnene i 6 vågne timer og børnene sover i 12 timer. Vi opfordrer derfor alle forældre til at forsøge at prioritere deres hverdag så barnet både får tid i børnehaven samt i hjemmet.



Antal børn og aldersgruppe

       Askelæ er godkendt til at have op til 25 børn. Dog planlægger vi at have et årligt gennemsnit på ca. 21 børn i børnehaven.

Ethvert barn mellem 3 og 6 år kan optages i børnehaven uden hensyn til forældrenes livsindstilling. Der forventes dog at alle forældre har informeret sig om Rudolf Steiner Pædagogikken (har læst børnehavens informationspjece, har haft en samtale i børnehaven eller været med til et af børnehavens informations-møder), og synes, at Rudolf Steiner pædagogikken lyder rigtigt og godt for deres familie/barn.

Barnet kan starte i Askelæ i begyndelsen af den måned hvor det fylder 3 år.



Antal ansatte i børnehaven

Vi er i alt 5 fastansatte personaler i børnehaven. Af disse personer er 4 ansat i pædagogstillinger, og den femte person er ansat som pædagogmedhjælper. Desuden har vi ofte periodevis anden medhjælp tilknyttet børnehaven i form af en person i f.eks. jobtræning eller praktik.




Mad

Klokken 9.30 (efter sanglegene) får alle børn lidt frugt og grønt. Omkring kl. 10.30 spises knækbrød med smør og kl. ca. 11.30 et måltid mad, som er tilberedt i børnehaven.

Al mad er enten biodynamisk eller økologisk.

Der er dog én ugentlig madpakkedag: mandag – skovtursdagen.

Har man tilmeldt sit barn i eftermiddagspasningen og henter barnet efter kl. 14.00, bør barnet have medbragt en lille eftermiddagsmadpakke, undtagen mandag, hvor børnehaven sørger for eftermiddags-maden.



Tøj

Da vi er ude hver dag, skal barnet have striktrøje, uldsokker, regntøj, hue/hat, varmt overtøj med samt skiftetøj. Desuden gode indesko, som sidder godt på foden, som er bløde og bevægelige, så de ikke forhindrer barnets motoriske udfoldelse. Børnenes eget legetøj skal af praktiske grunde blive hjemme eller i garderoben.

I sommertiden må forældrene om nødvendigt gerne huske at give barnet solcreme på hjemmefra.
Barnet skal gerne have en sommerhat eller kasket i børnehaven, at beskytte lidt mod solen.


Sygemelding – børns fravær

Børnehaven skal have besked om børns fravær (ring til børnehaven om morgenen inden sanglegene kl. 9.00). Ved sygdom fortæl da, hvad barnet fejler.



Ferie

Der er i Askelæ ferielukket i 2 uger i juli, juleaftensdag (24/12), fredagen efter Kristi Himmelfartsdag samt Grundlovsdag d. 5. juni. Vi er ifølge lovgivningen forpligtet til at tilbyde pasning til de børn der ikke kan holde fri de pågældene dage. Hvis dette behov måtte opstå indkalder vi personale til pasning i Askelæ.   


Udmeldelse

Af hensyn til kontinuiteten forventes det, at et barn er med et helt år. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal opsigelse ske skriftligt til den første i en måned med 2 måneders varsel. 


Forsikringer

Børnehaven har ingen ansvarsforsikring for børnene.

 

Betaling

Det koster 1.700,- kr. om måneden at have sit barn tilmeldt i børnehaven i tidsrummet 7.30 – 14.00, og det koster 2.150.- kr. fra kl. 7.30-16.00 (af disse beløb betales der månedligt ca. 200 kr. pr. barn til kosten).

Det månedlige beløb betales til d. 1. hver måned 11 gange årligt, idet juli er undtaget. Ellers betales samme beløb uanset ferier, helligdage og lign.

Udebliver betaling i tre på hinanden følgende måneder anses barnet for udmeldt.   

     

Friplads/Søskenderabat              

På samme måde som i de kommunale institutioner, kan der søges søskenderabat og fripladstilskud efter gældene regler.
Dette gøres på kommunens hjemmeside: Digital pladsanvisning Borgerservice

  

Legeplads

Børnehavens legeplads/have er udformet, så børnene har gode muligheder for at lege og udfordre deres fantasi og sanser. Vi har valgt, at børnehavens bestyrelse, legepladsudvalget samt børnehavens pædagoger og leder løbende fører tilsyn og godkender legepladsen/haven ud fra et ”sund-fornuft-princip”. Der gælder  de samme godkendelseskriterier som ved almindelige offentlige daginstitutionslegepladser.

 

Skolestart

Da børnehaven har familier fra et meget bredt område, går børnene ofte videre på forskellige skoler. Vi må derfor bede forældrene om selv at være bindeled fra børnehave til skole, hvis skolen arrangerer førskolearrangementer.


 

Kostpolitik

En enig bestyrelse og forældregruppe har fravalgt den kommunale frokostordning for perioden 2017 og 2018. I september 2018, vil der bliver foretaget valg igen.
Dette blev gjort da vi foretrak børnehavens eksisterende biodynamiske/økologiske madordning.
Askelæs nuværende madpolitik er baseret på genkendelighed, men følger samtidig årstiderne, dvs. at ugens dage har en fast menu, der dog skifter fra vinter til sommer fra f.eks. grød til müsli/koldskål, men også med hensyn til de råvarer der bruges.
Endvidere er det vigtigt at børnene har mulighed for at være med til at tilberede maden, for herved at få erfaring med at organisere et måltid samt at få lyst, nysgerrighed og interesse til at spise og nyde maden sammen. Børnene spiser altid sammen for at bidrage til at de oplever at tilhøre et fællesskab.
Kostpolitikken er udover at der kun serveres sund biodynamiske/økologiske mad også at der hver dag indtages frugt/grønt og at tørsten slukkes i vand.
Svendborg Kommunes nul-sukker-politik inspirerede os til at se nærmere på de produkter der bruges i Askelæ, således at sukkerindtaget blev minimeret mest muligt, f.eks. blev økologisk sukkersødet marmelade udskiftet med økologisk æblemostsødet marmelade. Det blev samtidig vedtaget at der ved særlige lejligheder som f.eks. ved børnehavens årstidsfester, fødselsdage og andre arrangementer gerne måtte indgå sukker, men med omtanke.

Børnene har selv eftermiddagsmadpakke med og her tages også om nødvendigt en dialog med forældre om hvad en sund eftermiddagsmad er, baseret på de 8 kostråd.

 

Askelæ Bestyrelsesformand - Ann-Kristine Weber Giger

Yderligere oplysninger

ASKELÆ
Engdraget 31
5700 Svendborg
tlf. 62 21 64 94

Mailadresse: askelae@hotmail.com

Børnehavens ledere

Birgit Z. Olsen, Mette Bachmann og Annelise Bach