Børnehavens bestyrelse
Om forældrebestyrelsen

Bestyrelsens lovpligtige arbejde og virke jf. vedtægterne
Børnehaven ledes af en bestyrelse med minimum 6 medlemmer,
hvoraf minimum fire vælges af og blandt forældrene på årsmødet. Der udpeges desuden maximum 3 personer af Støtteforeningen for Rudulf Steiner-pædagogik på Sydfyn. De ansatte pædagoger, der ikke er medlem af bestyrelsen, har ret til at deltage i bestyrelsesmøderne, men har ikke stemmeret. Desuden kan suppleanterne deltage i bestyrelsesmøderne, hvis de møder regelmæssigt op, men de har dog ikke stemmeret.
Bestyrelsens opgave er at understøtte og sikre børnehavens liv og pædagogik. Den har det økonomiske ansvar og sørger i samarbejde med pædagoger og forældre for, at de praktiske opgaver, som vedligeholdelse og rengøring, varetages.
Bestyrelsen beslutter hvilke tre medlemmer, der i forening kan tegne børnehaven retsgyldigt. Bestyrelsen ansætter pædagoger, der med bestyrelsens godkendelse ansætter andet personale. Desuden kan bestyrelsen ansætte hjælp til administrationen.
Bestyrelsen hæfter ikke for børnehavens forpligtigelser og har ikke krav på dens formue. Bestyrelsen modtager ikke honorar for sit arbejde.

Årsmødet
Der afholdes årsmøde i efteråret. Bestyrelsen indkalder til årsmødet ved skriftlig meddelse til forældre og støtteforeningens medlemmer senest 14 dage før afholdelse. På årsmødet kan forældre, pædagoger, bedstyrelse og støtteforeningens medlemmer deltage. Forældre har stemmeret og hver fremmødt forældre har én stemme. De forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for 1 år ad gangen. Der kan ske genvalg.

Hvordan  kan forældrene bruge bestyrelsen?
Bestyrelsen kan bl.a. bruges, hvis man har samarbejdsproblemer med personalet. I disse sager har bestyrelsen notatplig, hvilket betyder, at et bestyrelsesmedlem skal foretage et notat, hvis han eller hun modtager en klage fra en af forældrene over en person fra personalegruppen. Den, der bliver klaget over, har i henhold til loven ret til at vide, hvem der klager, og hvad der klages over. Derfor har forældrene heller ikke ret til anonymitet. Bestyrelsens kan også bruges, hvis man har idéer til ombygning eller andre forbedringer, hvis man er i tvivel om indbetalinger eller andre praktiske ting.

Bestyrelsesmøder
Bestyrelsen afholder møder ca. 10 gange i et bestyrelsesår. Møderne søges afholdt i det afsatte tidsrum mellem kl. 19:00 og 21:30. På møderne bliver aktuelle sager drøftet.