Pædagogisk Læreplan

   

Pædagogisk læreplan 2017-2019

 

1. Fakta

1.1. Navn på børnehave

1.2. Periode: 

1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring projektet

1.4: Navn på læringsprojektet

1.5. Alder

1.1:Rudolf Steiner Børnehaven Askelæ

1.2: November 2017-2019

1.3: Al pædagogisk personale i børnehaven

1.4: Fra Jord til Bord

1.5: 3-6 årige børn

2. Mål for børnenes læring i projektet

 

Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper:

 

2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret).

 

 

2.2. Børnemiljø – et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv.

2.1: “Natur og Naturfænomener”, “Krop og Bevægelse” samt “Sproglig udvikling”

 

2.2: Opleve at få større forståelse for, samt respekt for Naturen og naturens rigdom. Udvide ordforrådet og lære nye begreber.

3. Pædagogiske læreplanstemaer

 

3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet.

 

De seks læreplanstemaer er:

Alsidig personlig udvikling

Sociale kompetencer

Sproglig udvikling

Krop og bevægelse

Natur og naturfænomener

Kulturelle udtryksformer og værdier

 

3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer.

3.1:

Sproglig udvikling

Krop og bevægelse

Natur og naturfænomener

 

3.2:

Sproglig udvikling:

børnene skal udvide deres ordforråd og lære begreber knyttet til de forskellige årstider.

 

Krop og bevægelse:

Vi vil anvende naturen som mulighed for fysisk udfoldelse. Ved at koble bevægelse med begreber udvikles børnenes motoriske færdigheder.

 

Natur og Naturfænomener:

Gennem naturen skal børnene blive følelsesmæssigt og fysisk udviklede, idet naturen giver rum til aktivitet og udfoldelse på alle årstider. Børnene skal herigennem få forståelse for årets gang, fauna og flora.

4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse

 

4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer.

 

En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 

 

4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ.

 

Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø.

Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier.

Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger.

4.1:

Vi lever i et samfund med fokus på knappe ressourcer og naturens skrøbelighed, dette forsøges imødekommet med at lære børnene naturens gang og årstidsfester med fokus på fra jord til bord.

 

4.2:

Kontekstperspektiv:

Læringskonteksten er indarbejdet som faste dele af hverdagen i børnehaven.

 

Aktørperspektivet:

Vi vil gennem de forskellige årstidsrelaterede aktiviteter forsøge konkretisere begreber som er meget abstrakte for børnene.

 

Individperspektivet:

Individperspektivet kommer til udtryk i de mange læringsmuligheder der tilbydes i de forskellige aktiviteter.

5. Aktiviteter/tiltag/  metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene

 

5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene?

 

5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål.

 

De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder.

5.1:

Delagtiggørelse i forberedelse til aktiviteter som skal foregå i børnehaven. F.eks. årstidsfesterne, i dagligdagen deltages der i madlavningen, borddækningen, grøntsagskrælning. Vi har her valgt Høst-tiden som fokus område. Vi skaber genkendelighed i hverdagen, så børnene i højere grad kan være med til at udvikle og udvælge aktiviteterne.

 

5.2:

Høsttiden:

-Sanglege som har tema omkring høsten, de forskellige redskaber, aktører, brugen af redskaber, det færdige produkt, hertil fagter således at børnen både erfarer høstbegreber ved sang, syn og bevægelse. herved stimuleres den sproglige forståelse og ordforrådet udvides.

eks: husbonden sender Lasse ud.

 

-Daglige eventyr nærer forestillingsevnen og fantasi. Her præsenteres igen høst-tidens begrebsverden. Eventyrene er præget af gentagelser i selve historien (folkeeventyr) og genkendelighed hvor samme historie fortælles i gennem en periode. Børne efterligner i den frie leg ordret det de har hørt i eventyret, i en ny sammenhæng. Herved stimuleres børnenes sproglige udvikling.

eks: Koen klara. “måske kan Koen Klara Brøle hvis den spiser Bær, Blomster eller Blade”

 

-Besøg ved bondemand Per - høsttur. Her opleves gården, høstes korn med le og samlen i neg. Undervejs synges de høstsange, som er øvet i børnehaven forinden. Herved styrkes ord-forståelsen.

F.eks synges sang om at høste med le mens vi høster med le “vil du vide hvordan bonden…”

 

-Forberedelse til høstfesten:

Der laves yderligere små neg, tærskes, pustes agner væk (af vinden), kornene males ved håndkraft, der kærnes smør (i små glas med fløde), og bages brød, der pyntes op i børnehaven med hyben og rønnebør på snor og kornkrans. Børnene deltager i fællesskab omkring forberedelserne -store som små.

Høsttiden munder ud i en høstfest for børnene. De kommer udklædte som bønder og medbringer hver en grøntsag eller frugt, som indgår i det særlige høst-eventyret. kulmineringen af det lærde i perioden. Efter evne og lyst hjælper børnene med til at dække bord og pynte op. Alle grøntsagerne bliver brugt som gestalter i et folkeeventyr og bliver sidenhen spist de efterfølgende dage. Herved illustreres naturens mangfoldighed.

6. Forældre- og børnedeltagelse

 

6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene?

 

6.2.  Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene?

6.1:

Forældrene orienteres gennem skriftligt og mundligt om høst-forløbet, deltager i besøg hos bondemand Per. Hjælper barnet med udklædning og til at grøntsag/frugt til høstfesten.

 

6.2:

Gennem samtale under høstfesten og forberedelserne hertil om hele processen fra “jord til bord”.

7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/  metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber?

 

7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber?

7.1:

Barnets reaktioner italesættes og der findes alternative måder for barnet at engagere sig i samme aktivitet som resten af børneflokken.

feks. istedet for at kærne smør så ser man på, måske med en voksen.

 

De voksne er efterlignelsesværdige i deres væren omkring børnene.

8. Teoretisk/

forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder

 

8.1. Pædagogisk/teoretisk/

forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder.

8.1:

 

Rudolf Steiner Pædagogikkens grundprincipper.

 

Inger Brochmann: Årstidsfester med leg og sang

9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan

 

9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden?

 

Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på.

 

9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring?

 

9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/

dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden?

 

Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos.

 

9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring – synlig læring?

9.1:

Der observeres om børnene benytter sange, fagter, bevægelsesmønstre i den frie leg og i samtale med hinanden.

 

9.2:

Børnehavens pædagoger ser på ovenstående tegn under samling (f.eks. under måltider) og i den frie leg.

 

9.3:

Der laves beretning om forløbet til bestyrelsen, samt på forældremøder. Herudover tages der ifm. bondemands-turen billeder af børnene i forskellige høst relaterede aktiviteter.

 

9.4:

Beskæftigelse i aktiviteten.

Eks: et barn der har malet meget mel med mel-møllen anerkendes heri.

De store børn hjælper de små børn i børnehaven med aktiviteter som at male mel.

10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat

 

10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.1 og 9.2)

Ses der en progression i børns læring i projektperioden?

 

10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre?

 

10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene?

10.1:

Løbende og ved afslutning af årstidsfesten sker evaluering af forløbet på personale møder. Der observeres om børnene benytter sange, fagter, bevægelsesmønstre i den frie leg og i samtale med hinanden.

 

10.2:

Mundtlig overlevering ved afhentning.

Forældrene inviteres til at se høst-festeventyrs opstilling og høstfest-bordet og udsmykningen i børnehaven.

 

10.3:

Tiltagene virkede efter hensigten ved at give børnene et bedre sprog, større kropsforståelse og en indsigt naturens fænomener.

Billeddokumentation 

http://cdn.simplesite.com/i/46/75/285415634538755398/i285415639297371246._szw440h440_.jpg